Jesu universelle forsoning som falsk håb? - hvis frelsestilegnelse ikke er nødvendig!

Resumé

Artiklen trækker læren om alles endelige frelse, universalismen, frem til kritisk vurdering. Origenes var den første, der lærte alles frelse, også dæmonernes og Satans endelige frelse. Det blev fordømt af kirken på det femte økumeniske koncil. De store kirkesamfund, der har bekendelsesskrifter, afviser læren om alles endelige frelse i deres kirkelære. Men de seneste 200 år har stadig flere hævdet, at alle bliver frelst. Artiklen påviser, at de to største filosoffer i den europæiske filosofis historie, Platon og Kant, har leveret tankestrukturer, der passer perfekt i udviklingen af universalismen. Mange teologer er på det ubevidste plan præget af Platons og Kants tanker.

I kraft af modernitetens filosofi har den universalistiske teologi været på fremmarch. Artiklen påviser også, at læren om alles endelige frelse er i modstrid med de bibelske tekster, der er det åbenbaringsvidnesbyrd fra Gud, der er kirkens normgrundlag. Artiklen viser, at der i den samlede bekendelsesdannelse i 1500’tallet, Konkordiebogen, er en sammenhæng mellem objektiv forsoning, individuel retfærdiggørelse af tro og forskellen på frelse og fortabelse

Kaj Mogensens teologi om alles endelige frelses trækkes frem til kritisk diskussion. Kaj Mogensens påstand er, at der er tale om en ”alforsoning” som fører til, at Gud bliver alt i alle. Kaj Mogensen afviser Guds vrede over synden og dermed falder soningen og den objektive forsoningslære. Kaj Mogensens teologi er skæmmet af en række fejlslutninger, hvoraf den værste er, at forskellen på frelse og fortabelse er en slag karmalære.

Kaj Mogensens synspunkter tilbagevises både sprogligt, bibelteologisk og ud fra teologien i Konkordiebogen. Det afvises også, at udsagnet, at Gud skal være alt i alle, kan betyde, at alle bliver frelst. Derimod betyder det, at Gud bliver alt i alle dem, der tog imod Jesus Kristus. Dem gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn. Imod Kaj Mogensen påpeges, at Jesu Kristi forsoning på korset er universel, da han er et sonoffer for hele verdens synd. Men dette kommer kun det enkelte menneske til gavn, hvis det tilegnes i tro. Uden frelsestilegnelsen bliver der ingen evig frelse for det konkrete menneske. Kaj Mogensens lære om alles endelige frelser er derfor en falsk trøst.