Er Moseloven ringere end lex naturalis?

Resumé

Luther påstår: “Moseloven angår os ikke” og lader den naturlige lov være overdommer over Moseloven. Men er den naturlige lov en størrelse, der kan være overdommer over Moseloven? Den er en uskreven lov, der tolkes af mennesker.

Artiklen giver en kritisk analyse, der viser, at Luther har en kristen tolkning af den naturlige lov. Den er problematisk, at Luther skærer forbindelsen over mellem formuleringen af De ti Bud i Moseloven og De ti Bud i hans katekismer.

Artiklen undersøger forskellige opfattelser af den naturlige lov hos Aristoteles, stoikerne, Filon, Augustin, Aquinas, Duns Scotus og Ockham før Luthers opfattelse drøftes. Undervejs kan konstateres, at Paulus’ opfattelse af den naturlige lov i Rom 2:14-15 afviger fra opfattelserne i hans samtid på syv punkter.

Luthers opfattelse af den naturlige lov er en tids-, situations- og kulturbestemt opfattelse af den naturlige lov, som langt den overvejende del af tilhængerne af den naturlige lov både i tiden før og efter Luther vil afgrænse sig fra. Luthers forhold til den naturlige lov er omdiskuteret. På centrale punkter ligger Luther tæt på den jødiske filosof Filons opfattelse.

Artiklen påviser, at Luthers opfattelse af den naturlige lov er kompleks, men den rummer en spiritualisering, der kolliderer med Luthers opfattelse af, at det er “Skriften alene”, der skal være kilde norm og dommer i teologien, og tillige med princippet om, at Skriften skal være sin egen fortolker.

Det er bemærkelsesværdigt, at Luthers egen version er spiritualiserende, da Luther netop kritiserer Aquinas’ opfattelse for at være spiritualiserende. Der er tale om to forskellige former for spiritualisering.

Artiklen udfolder Aquinas’ syn på den naturlige lov og viser, hvordan den ikke strider imod åbenbaringen af Guds lov i de bibelske skrifter.