Er Moseloven en del af den bibelske kanon?

Resumé

De ti Bud bliver udlagt af Luther i både Den lille katekismus og Den store katekismus. Dermed blev både De ti Bud og Luthers udlægninger en del af den normative lutherdom. De ti Bud udgør også grundlaget i Luthers skrifter fra 1520, “Bedebogen” og skriftet Om de gode gerninger. Luthers skrev to salmer om De ti Bud. I 1523 har Luther en afbalanceret redegørelse for Mosebøgerne i hans fortaler til de bibelske skrifter.

Fra 1525 skriver Luther flere skrifter, som er stærkt polemiske, og som underminerer sammenhængen mellem De ti Bud og Moseloven. Den polemiske holdning spiller ikke ind på katekismerne, der blev skrevet i 1529. Men de polemiske skrifter rejser tvivl om, hvorvidt Mosebøgerne er en normativ del af den bibelske kanon. Det er de polemiske skrifter fra 1525, der ofte trækkes frem, selvom Luther på nogle punkter korrigerer sine misforståelser i de senere skrifter imod antinomerne.

Luthers voldsomme retorik mod Moseloven i 1525 rejser spørgsmålet om Mosebøgernes status i den bibelske kanon, når det sammenholdes med Luthers kanonkritik af Esters bog i GT og flere skrifter i NT, hvoraf Jakobsbrevet er det mest kendte eksempel.

Artiklen trækker diskussion om kanonspørgsmålet frem med basis i Luthers ytringer. De centrale af Luthers egne skrifter, der er relevante, gennemgås, inden diskussionen fører til en konklusion.

Der peges på, at løsningen på forvirringen angående kanonspørgsmålet findes i indledningen til Konkordieformelen, hvor det fastslås, at normativ lutherdom regner med 66 skrifter i Bibelen.