En kristen tolkning af Bjergprædikenen i mødet med jødisk og muslimsk tænkning

Resumé

Artiklen behandler de seks antiteser i Bjergprædikenen og illustrerer derigennem grundlæggende forskelle i kristendom, jødedom og islam. Selvom det er tre bogreligioner, som refererer til de samme personer i GT, er der fundamentale forskelle, som kommer frem ved en nøjere analyse af Bjergprædikenen og særligt antiteserne. Jøden Jacob Neusners og muslimen Aminah Tønnsens tænkning inddrages og derigennem bliver forskellene tydelige. Undervejs i analyserne viser de afgørende brudflader sig mellem farisæerne og Jesus. Tillige bliver det klart, at Jesus i antiteserne ikke gør op med Moseloven, men med en anden størrelse, som er nævnt hos Mattheus, nemlig “de gamles overlevering”. Analysen peger i retning af, at Muhammed modtog mundtlig overlevering fra jøder og nestorianske kristne. Koranen forudsætter stof fra GT og NT, men bringer ingen citater. Muhammed fordrejer det bibelske stof. Den kritik, som Jesus rettede imod “de gamles overlevering”, kan derfor også rettes imod Muhammed, Koranen og al efterfølgende muslimsk tænkning.

Afgørende for jødisk og muslimsk tænkning er, at begge afviser, at Jesus af Nazareth er Guds Søn. Det undersøgte materiale viser, at jødedom og islam har en række fælles problemstillinger, om end løsningerne er forskellige. Det, som Jesus med autoritet gør gældende i antiteserne i Bjergprædikenen, har gyldighed i mødet med både jødisk og muslimsk tænkning.