Skabelsen ifølge Augustin, Luther og jødisk-kristen tradition Pludselig, fuldmoden og for nylig

Hoved-artikelindhold

Peter Olsen

Resumé

Hvordan skal vi læse Bibelens skabelsesberetning? I det meste af kirkens historie er den blevet læst som en historisk troværdig beretning om noget, der faktisk skete engang for ikke så længe siden. Gud skabte verden af intet, pludseligt og for relativt nylig. Det betyder også, at Gud skabte en verden, der fra første øjeblik var moden og velfungerende. I den kristne tradition har de fleste desuden sagt, at Gud brugte seks naturlige dage på at skabe. Aurelius Augustin skiller sig ud med den påstand, at Gud skabte alt på ét øjeblik. Gud brugte altså ikke seks dage på det. Artiklen forklarer, hvordan Augustin så forstår de seks dage i 1 Mos 1. Artiklen viser også, at Martin Luther ligesom mange andre har afvist Augustins forklaring som en uacceptabel allegorisering. Sidst i artiklen udfoldes med anvendelse af bl.a. C.S. Lewis Bibelens ’underteologi’; dvs. Bibelens forståelse af dens egne undere, inklusive skabelsen.

Artikel-detaljer

Citation/Eksport
Olsen, Peter. 2026. “Skabelsen ifølge Augustin, Luther Og jødisk-Kristen Tradition”. EMissio 11 (januar), 56-67. https://emissio.net/index.php/emissio/article/view/336.
Sektion
Teologi