Fordele og ulemper forbundet med at være luthersk i Tanzania og Cambodia

##plugins.themes.bootstrap3.article.main##

Axel Rye Clausen

Resumé

I 1984 rejste min familie og jeg til Tanzania, hvor vi arbejdede i den lutherske kirke (ELCT) frem til 1996.

   Efter hjemkomsten fra Tanzania i 1996 arbejdede jeg på LM’s sekretariat i Hillerød som projektsekretær, hvilket fortsat gav mig en god kontakt til LM’s ydremissionsarbejde, særligt i Afrika. Jeg blev valgt ind i bestyrelsen for Dansk Missionsråds projektafdeling (DMR-U) og blev i en del år valgt til kasserer.

   I de år sagde LM farvel til missionsarbejdet i Surinam i Sydamerika, hvor man havde været siden 1914, og hvor mange af missionærerne havde været engageret i diakonalt arbejde. Der var et klart ønske i LM om at starte et diakonalt arbejde et nyt sted, og en prognose anslog, at LM ville have over 100 missionærer i 2003. Det mål nåede man aldrig op på, men det var med til at forme et ønske om et nyt missionsland.

   Blandt LM’s medarbejdere på sekretariatet blev der lavet en lille specialenhed af folk med erfaring fra ydre mission, som jeg kom med i. Formålet var at vurdere muligheder og risici ved at begynde et nyt missionsarbejde i mulige lande, og give LM’s Landsstyrelse et reelt grundlag at træffe beslutning på og se, hvor Gud ville lede os.

   Jeg var med på 4 undersøgelsesrejser i alt: De to første gik i 1998 både til Mozambique og Cambodja, hvor Mozambique i første omgang blev valgt som nyt missionsland. 

##plugins.themes.bootstrap3.article.details##

Sektion
Missiologi