Nikænum 1700 år Foredrag på Dansk Bibel-Institut 22. april 2025

Resumé

Nikæajubilæet giver anledning til en besindelse både på indholdet af den trosbekendelse, som er så central for, hvad kristen tro er, og på det overhovedet at have en bekendelse ved siden af Skriften. I artiklens første del imødegås den opfattelse, at Nikænums bekendelse til Jesu væsensenhed med Faderen er noget nyt eller blot repræsenterer en blandt mange mulige ”kristendomme”. Lige fra Ny Testamente ser vi, hvordan Jesus forstås som ét med Gud, med bl.a. den jødiske visdomstankegang som en af de afgørende nøgler. Det er denne forståelse, der ikke mindst i den østlige del af kirken bærer bekendelsesdannelsen i kirkens første århundreder, og som ved kirkemødet sætter sig igennem i et opgør med en filosofisk, aristotelisk præget betoning af Guds absolutte enhed. Med udgangspunkt i den lutherske tale om bekendelsen som norma normata argumenteres der i den sidste del af artiklen, bl.a. ved hjælp af N.T. Wright og Kevin Vanhoozer, for, at kirkens historie udgør en del af den historiske virkelighed, kristen tro er, med udgangspunkt i udvælgelsen af Abraham og med omdrejningspunkt i Jesus. De skelsættende afgørelser, der kendetegner troens vej op gennem historien, kan derfor aldrig være ligegyldige for kristen tro, selv om disse kun er nedslag af vidnesbyrdet om Jesus og hele tiden må prøves på det.