eMissio

Debat om Israels-syn og Israels-mission

Carsten Elmelund Petersen — man, 18 aug 2025 04:51:12 -0400

Det er en kvalitet i vor tid at være debatskabende. Derfor var det også en kvalitet for Dansk Bibel-Institut, da man fredag d. 1. november 2024 arrangerede en temadag om emnet Bibelen og Israel. Det er også en kvalitet for læsere, at de tre foredrag nu publiceres, så enhver kan fordybe sig og tage stillingen til spørgsmålene.

Bibelen og Israel

Jan Holm Mortensen — man, 18 aug 2025 04:56:41 -0400

I GT er Israels folk arvtagere til Guds løfter til Abraham om et land og et folk. Gennem GT og NT ser vi en fremadskridende frelseshistorisk og åbenbaringshistorisk udvikling i Guds frelsesplan. NT svarer på spørgsmålet om, hvornår den lovede Messias kommer med sit rige. Kristus er den hermeneutiske nøgle. Alle løfter har deres ”ja” i Jesus Kristus. Han er den ventede Messiaskonge, der bringer den nye pagts gudsrige. Det er dog ikke det samme, som blev forventet hans samtid. Messias kom med et allerede – endnu ikke. Landløfterne er Guds svar på det tabte Paradis. Det land, Abraham og vi venter på, er Det ny Jerusalem. Jesu Messias er løfternes udgangspunkt og slutpunkt. Der er kun én ny pagt, ét nyt gudsfolk, kun ét oliventræ jf. Rom 9-11. Det rummer jødekristne og hedningekristne. Artiklen afviser, at staten Israel efter 1948 står i relation til løfterne i GT, ligesom palæstinenserne i dag ikke kan sidestilles med kanaanæerne i GT. Det er dog nogle, som bruger bibelske løfter til legitimering af egne politiske krav og ønsker, ligesom jihad er en videreudvikling af Israels krige i GT. Man skal være meget varsom at gøre evangeliet til en politisk sag. FN har tilkendt på israelere og palæstinensere ret til land, selvstændighed og frihed. Artiklen argumenterer for en to-statsløsning af to demokratiske lande. De ulovlige bosættelser på Vestbredden og islamismen er to af de forhold, som står i vejen for den løsning.

Bibelen og Israel

Ole Andersen — man, 18 aug 2025 05:01:31 -0400

Artiklen har to dele. Første del handler om Bibelens syn på Israel og argumenterer for, at både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente har to forskellige perspektiver: spørgsmålet om det enkelte menneskes frelse og spørgsmålet om Guds frelseshistorie. I forhold til frelsen er alle mennesker, jøder og ikke-jøder, stillet ens: der er kun frelse ved tro på Jesus. I forhold til frelseshistorien er Israels folk udvalgt af Gud til det redskab, han bruger til at gennemføre frelseshistorien helt frem til Jesu genkomst. Det betyder, at det jødiske folk stadig er Guds redskab. Folkets hjemkomst til landet er en begyndende opfyldelse af de bibelske profetier. Anden del handler om den aktuelle situation efter terrorangrebet 7. oktober 2023. Artiklen argumenterer for, at kristne ikke må binde hinanden til detaljerede politiske løsninger, men samtidig må lade de bibelske anliggender præge politiske holdninger. Tre bibelske principper er vigtige: 1) Guds buds kræver retfærdighed. 2) Guds kærlighed gælder alle. 3) Israel har en særlig rolle som Guds redskab. Artiklen argumenterer for, at kristne af disse tre grunde dels bør støtte zionismen, der hævder det jødiske folks ret til en stat, og dels bør afvise al antisemitisme. Endelig opstiller artiklen en vision for Israel, palæstinenserne og Mellemøsten.

Bibelen og Israel

Peter Lodberg — man, 18 aug 2025 05:06:45 -0400

Artiklen ser emnet Biblen og Israel fra en palæstinensisk teologisk synsvinkel. Den palæstinensiske teolog Mitri Raheb læser Bibelen som modstandslitteratur, der er blevet til under assyrisk, babylonisk, persisk og romersk besættelse. En anden, Naim Stifan Ateek, finder i stoffet i GT en stadig stigende inklusivitet, og i Kristus er alle døbt til i tro at høre Kristus til, og dermed til at være Abrahams afkom. I kriserne ønsker de palæstinensiske kristne ikke mere bøn og prædiken, men handling, og de henter inspiration hos den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer. Palæstinensisk kristen teologi er imod en religiøs stat uanset om den er jødisk eller islamisk. Derfor har de modtaget både støtte og inspiration fra den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, der i Sydafrika kæmpede for demokrati og menneskerettigheder i apartheidtiden.

Fra Abraham over Herzl til staten Israels oprettelse

Flemming Kofod-Svendsen — man, 18 aug 2025 05:12:30 -0400

I artiklen gives først en oversigt over Israels eller jødernes historie fra Guds kald af Abraham til israelitternes indvandring i det forjættede land, over indførelsen af kongedømmet og fangenskabet i Babylon til afslutningen af NT. Dernæst beskrives, hvordan de mange jøder levede i diasporaen, mens der altid har levet nogle jøder i Palæstina, og der altid er nogle jøder, der er vendt tilbage til Palæstina. Dernæst skildres Theodor Herzl og zionismen og den deraf følgende store indvandring til Palæstina. Til sidst fremstilles udviklingen fra Balfour-deklarationen til oprettelsen af staten Israel efter vedtagelsen af FN’s delingsplan.

Jøderne i Danmark

Flemming Kofod-Svendsen — man, 18 aug 2025 05:16:16 -0400

Først skildres Luthers og Speners syn på jøderne. Dernæst redegøres for, hvordan Christian IV for at gavne dansk økonomi ønskede et samarbejde med rige jøder. Dette samarbejde fik til følge, at jøderne først fik indrejsemulighed til Danmark og siden fik mulighed for at bosætte sig i Danmark. Dernæst skildres det dilemma, der opstod, da jøderne ønskede at praktisere deres religion, og den danske lutherske kirke ønskede at være den eneste tilladte religion i Danmark. Dernæst skildres hvorfor det jødiske folk under Anden Verdenskrig kom i stor fare for at blive udslettet, da de danske myndigheder ikke magtede at beskytte dem, men hvordan det danske folk ved en storstilet indsats fik dem bragt i sikkerhed i Sverige.

Den Danske Israelsmission

Flemming Kofod-Svendsen — man, 18 aug 2025 05:25:41 -0400

Først beskrives, hvad pietismen betød for mission blandt jøder. Dernæst omtales Hans Nikolajsens israelsmission i Jerusalem. Så gives baggrunden for oprettelsen af israelsmissionsforeninger i de nordiske lande, hvor Den Danske Israelsmission (Israelsmissionen) blev oprettet i 1885. Israelsmissionen begyndte at drive mission blandt jøder i Danmark, hvor man især fik god kontakt med de jøder, der indvandrede fra Rusland og Polen. Man dannede også en jødekristen forening. Fra 1905 til 1939 udsendte man missionærer til østeuropæiske lande, hvor der boede mange jøder. Anden Verdenskrig satte en stopper for dette arbejde. Så begyndte Israelsmissionen jødemission i Algier fra 1952 og fortsatte i 1964 blandt jøderne i Nice i Sydfrankrig. Efter staten Israels oprettelse i 1948 begyndte man arbejde i Israel i 1953, hvor Israelsmissionen har arbejdet siden og fortsat arbejder, bl.a. har man en dansk præst med familie i Jerusalem i samarbejde med DKU.

Ordet og Israel

Flemming Kofod-Svendsen — man, 18 aug 2025 05:28:57 -0400

Først gives baggrunden for oprettelsen af Ordet og Israel. Dernæst præsenteres Karmelbevægelsens hovedtanker og baggrunden for bruddet med den norske Karmelbevægelse. Derefter redegøres for Ordet og Israels selvforståelse med særlig vægtlægning på deres forståelse af begreberne Riget for Israel og Tusindårsriget. Derefter redegøres for Ordet og Israels forståelse af landløfterne i GT og staten Israels oprettelse. Dernæst redegøres for hvilke initiativer i staten Israel Ordet og Israel støttede økonomisk, og hvilke nye initiativer bevægelsen etablerede og understøttede driften af.

Den Danske Israelsmission og Ordet og Israel

Flemming Kofod-Svendsen — man, 18 aug 2025 05:34:52 -0400

Artiklen indledes med en sammenligning af de to bevægelsers formål ud fra deres vedtægter. Dernæst undersøges fremstillinger, hvor de to bevægelser fremstiller sig selv og eventuelt modparten. Derefter undersøges boganmeldelser udarbejdet af den anden organisation. Dernæst beskrives forskellige temaer for at se, hvilken holdning de to bevægelser har til hver af disse temaer. På baggrund af disse undersøgelser konkluderes, hvilke ligheder og forskelle der er imellem de to bevægelser.

Jødekristne eller messianske jøder

Flemming Kofod-Svendsen — man, 18 aug 2025 05:38:32 -0400

Artiklen begynder med at beskrive, hvordan kristendommen begyndte som en jødekristen menighed i Jerusalem. Især jøden Paulus drev ikke alene jødemission, men var også meget aktiv i hedningemissionen. Resultatet af den energiske hedningemission blev, at de oprindelige jødekristne medlemmer af kirken blev procentvis stadig færre. Til sidst uddøde de jødekristne. Men op gennem kirkens historie er jøder til stadighed kommet til tro på Jesus. Kirken forlangte imidlertid, at de for at kunne blive medlemmer af kirken måtte give afkald på deres jødiskhed og deres jødiske kultur. Artiklen redegør så for, hvordan den russiske jøde Rabinowitsch med flere kom til tro på Jesus i slutningen af 1800’tallet, men de forlangte som Jesus-troende jøder fortsat at blive regnet for jøder, der kunne fastholde og i praksis leve med deres jødiskhed. Der skildres så, hvor den messianske bevægelse vokser frem og bliver en global bevægelse. Derefter redegøres for bevægelsens teologiske profil. Artiklen afsluttes med fire forskellige vurderinger af den messianske bevægelse.

En udfordring til Israelsmissionen

Finn Aa. Rønne — man, 18 aug 2025 05:42:35 -0400

Artiklen tager udgangspunkt i, at mange har ensidige holdninger til konflikten mellem jøder og palæstinensere. Løfterne til Israel i GT gælder stadig – men er knyttet til Messias/Kristus og modtagelsen af ham. Artiklen gør gældende, at det bør føre til en nuanceret holdning og en balanceret missionsindsats.

For jøde først

Flemming Kofod-Svendsen — man, 18 aug 2025 05:51:49 -0400