eMissio

Sjælesorg blandt unge

2024-06-17T13:42:25+00:00

Al sjælesorg blandt kristne unge må være båret af en passion for og en lyst til at være deltagende i de unges liv. Artiklen tager udgangspunkt i det at være og finde sin vej som sjælesørger i den nutid og virkelighed, som vi lever i. I de givne vilkår og muligheder. At det handler om at møde de unge, hvor de er, og som de er. Tiden er postmoderne – og Guds ord og fundamenter er faste og normative og befriende. Vi må finde vores vej som sjælesørgere i dette spændingsfelt. Artiklen kommer også med et bud på nogle centrale sjælesørgeriske pejlemærker ind i det sjælesørgeriske arbejde blandt unge.

Sjælesorg i møte med skam og skyld i lys av troens artikler

2024-06-17T13:42:25+00:00

Artikkelen fokuserer på problemet med at forskjellene mellom trosartiklene har blitt utvisket i forkynnelse og sjelesorg. Ungdom trenger bekreftelse og mange er flinke til å gi anerkjennelse. Men utfordringene fra den digitale verden fører til at mange svinger mellom selvtilbedelse og selvforakt. Det har skjedd et skifte i synet på synd, skyld og skam. Artikkelen argumenterer for at det er farlig å gjøre budskapet i 1. trosartikkel om menneskets unike verdi til evangeliet. Det blir gal veiledning og gir ikke folk frihet fra den usunne dårlige samvittigheten.

Bacheloropgave

2024-06-17T13:42:25+00:00

Bachelor opgave af Anders Kjærgaard

Vejleder Leif Andersen

Masterafhandling

2024-06-17T13:42:25+00:00

Masterafhandling af Louise Høgild Pedersen

Vejledere Leif Andersen og Egil Sjaastad

Sjælesorg i teori og praksis

2024-06-17T13:42:25+00:00

Sjælesorg i bevægelse

2024-06-17T13:42:25+00:00

På vegne av Kristus

2024-06-17T13:42:23+00:00

Et fundamentalt opgør med den tredje tvivl

2024-06-17T13:42:23+00:00

Artiklen er et bud på, hvordan vi bekæmper den tredje tvivl og postmodernismens indvendinger mod menneskets evne til at opnå viden og objektivitet. Artiklen består af fem dele og tager udgangspunkt i teolog Leif Andersens bog Den tredje tvivl (2023). Første del er en præsentation af, hvad den tredje tvivl er. Anden del fremstiller Andersens pragmatiske overgivelsesstrategi, der ikke er et opgør, men en eksistentiel vej til at lære at leve med den tredje tvivl. Tredje del kritiserer Andersens løsning på den tredje tvivl. Den fjerde del er fem kritikpunkter af den tredje tvivl i sig selv. Til sidst identificeres to falske grundantagelser, som den tredje tvivl hviler på, og der opstilles to alternativer, epistemisk realisme og uskyldsprincippet, som et værn mod den tredje tvivl.

Er Moseloven relevant for den teologiske etik?

2024-06-17T13:42:24+00:00

Spørgsmålet, om hvorvidt Moseloven er ophævet, er besvaret med et ja af Luther. Men tekstmaterialet i NT viser imidlertid, at spørgsmålet er mere kompliceret. Moselovens betydning for den kristne etik kan derfor ikke afvises.

Den klassiske sondring mellem ceremoniloven, moralloven og de juridiske love har stadig gode argumenter for sig. Men der er ikke vandtætte skodder mellem disse lovtyper, som kritikerne ellers mener. Ceremoniloven er ifølge NT ophævet, men tolkes både typologisk og symbolsk i NT. De juridiske love var de facto sat ud af kraft på Jesu tid, men også de tolkes typologisk og symbolsk i NT. Moralloven er videreført og bekræftet i NT, og som sådan har den en normativ tolkning i både GT og NT. Moralloven kan ikke reduceres til De ti Bud i streng forstand, men rummer etiske anvisninger i bred forstand i både GT og NT.

Er Moseloven en del af den bibelske kanon?

2024-06-17T13:42:24+00:00

De ti Bud bliver udlagt af Luther i både Den lille katekismus og Den store katekismus. Dermed blev både De ti Bud og Luthers udlægninger en del af den normative lutherdom. De ti Bud udgør også grundlaget i Luthers skrifter fra 1520, “Bedebogen” og skriftet Om de gode gerninger. Luthers skrev to salmer om De ti Bud. I 1523 har Luther en afbalanceret redegørelse for Mosebøgerne i hans fortaler til de bibelske skrifter.

Fra 1525 skriver Luther flere skrifter, som er stærkt polemiske, og som underminerer sammenhængen mellem De ti Bud og Moseloven. Den polemiske holdning spiller ikke ind på katekismerne, der blev skrevet i 1529. Men de polemiske skrifter rejser tvivl om, hvorvidt Mosebøgerne er en normativ del af den bibelske kanon. Det er de polemiske skrifter fra 1525, der ofte trækkes frem, selvom Luther på nogle punkter korrigerer sine misforståelser i de senere skrifter imod antinomerne.

Luthers voldsomme retorik mod Moseloven i 1525 rejser spørgsmålet om Mosebøgernes status i den bibelske kanon, når det sammenholdes med Luthers kanonkritik af Esters bog i GT og flere skrifter i NT, hvoraf Jakobsbrevet er det mest kendte eksempel.

Artiklen trækker diskussion om kanonspørgsmålet frem med basis i Luthers ytringer. De centrale af Luthers egne skrifter, der er relevante, gennemgås, inden diskussionen fører til en konklusion.

Der peges på, at løsningen på forvirringen angående kanonspørgsmålet findes i indledningen til Konkordieformelen, hvor det fastslås, at normativ lutherdom regner med 66 skrifter i Bibelen.

Er Moseloven ringere end lex naturalis?

2024-06-17T13:42:24+00:00

Luther påstår: “Moseloven angår os ikke” og lader den naturlige lov være overdommer over Moseloven. Men er den naturlige lov en størrelse, der kan være overdommer over Moseloven? Den er en uskreven lov, der tolkes af mennesker.

Artiklen giver en kritisk analyse, der viser, at Luther har en kristen tolkning af den naturlige lov. Den er problematisk, at Luther skærer forbindelsen over mellem formuleringen af De ti Bud i Moseloven og De ti Bud i hans katekismer.

Artiklen undersøger forskellige opfattelser af den naturlige lov hos Aristoteles, stoikerne, Filon, Augustin, Aquinas, Duns Scotus og Ockham før Luthers opfattelse drøftes. Undervejs kan konstateres, at Paulus’ opfattelse af den naturlige lov i Rom 2:14-15 afviger fra opfattelserne i hans samtid på syv punkter.

Luthers opfattelse af den naturlige lov er en tids-, situations- og kulturbestemt opfattelse af den naturlige lov, som langt den overvejende del af tilhængerne af den naturlige lov både i tiden før og efter Luther vil afgrænse sig fra. Luthers forhold til den naturlige lov er omdiskuteret. På centrale punkter ligger Luther tæt på den jødiske filosof Filons opfattelse.

Artiklen påviser, at Luthers opfattelse af den naturlige lov er kompleks, men den rummer en spiritualisering, der kolliderer med Luthers opfattelse af, at det er “Skriften alene”, der skal være kilde norm og dommer i teologien, og tillige med princippet om, at Skriften skal være sin egen fortolker.

Det er bemærkelsesværdigt, at Luthers egen version er spiritualiserende, da Luther netop kritiserer Aquinas’ opfattelse for at være spiritualiserende. Der er tale om to forskellige former for spiritualisering.

Artiklen udfolder Aquinas’ syn på den naturlige lov og viser, hvordan den ikke strider imod åbenbaringen af Guds lov i de bibelske skrifter.

Studenteropgave

2024-06-17T13:42:25+00:00

Specialeafhandling

2024-06-17T13:42:25+00:00