eMissio

Traumet som ble hengende

2026-01-12T10:09:49+00:00

Hvilke forventninger vi har til livet, hvilke perspektiver vi har på tilværelsen og hvilket bilde vi har av Gud, påvirker hvordan vi forholder oss til vonde ting som hender oss. Vestlig velstand og lykkeforventning kombinert med svak bevissthet om et liv utover døden, har stor betydning for hvordan livskriser rammer oss. En bevissthet om syndens konsekvenser i verden, i meg og mitt liv, og at Guds virkelighet er langt mer enn dette livet, er avgjørende for hvordan vi møter livets brutalitet.

Møte med lidelse

2026-01-12T10:09:49+00:00

Artikkelen stiller spørsmålene: Hva er årsaken til lidelse i verden? - og Hva er Gud og Satan sin rolle i lidelsen? Årsakene er syndefallet i himmelen med Satan og i Edens hage med Adam og Eva. Utifra Jobs eksempel blir en direkte sammenheng mellom konkret synd og Jobs lidelse avvist. Job tok sykdom, fattigdom og død fra Guds hånd uten å holde Gud ansvarlig for ulykkene. Jobs tre venner øker Jobs krise, men Elihu gir god sjelesorg. Det er Guds egen sjelesorg som gir Job den endelige hjelp.

Lidelsens problem i Jeremia

2026-01-12T10:09:49+00:00

Helt sentralt i Jeremiaboka står den paktsteologiske forklaringen på Jerusalems fall og eksil i det sjette århundre f.Kr. I denne forklaringen er det nøye sammenheng mellom årsak og virkning. Katastrofen følger som en konsekvens av at folket har brutt pakten og vendt seg bort fra Herren. Men selv om denne forklaringen står helt sentralt i Jeremiaboka, står den ikke alene. I denne artikkelen viser jeg hvordan boka også inneholder tekster som både utfordrer og problematiserer den paktsteologiske forklaringen på Jerusalems fall og eksil.

Er lidelse og ondskab et bevis for Guds ikke-eksistens?

2026-01-12T10:09:49+00:00

Lidelsens problem er en udfordring for klassisk teologi, der fastholder, at Gud er både god og almægtig. Men udgør det et logisk problem, som beviser Guds ikke-eksistens? I denne artikel gennemgås først den indvending, at Gud og det onde er logisk modstridende. Herefter gennemgås det svar, som Alvin Plantinga har givet på problemet. Derefter beskrives det evidentielle problem, som anerkender Plantingas løsning, men som stadig mener, at lidelse udfordrer troen på Guds eksistens. Herefter beskrives tre forskellige apologetiske svar på det evidentielle problem. Til slut argumenterer jeg for, hvorfor apologetikken ikke kan tage os hele vejen i dette spørgsmål, men at der måske er en teologiske pointe med det.

Lidelser ifølge Romerbrevet

2026-01-12T10:09:49+00:00

Artikler viser, at Paulus i Romerbrevet forudsætter at kristen oplever lidelse. Det skyldes syndens virkelighed. Men kristne oplever en lidelse ”med Kristus”. Det er en lidelse med håb, idet Jesu død og opstandelse peger frem mod opstandelsen. Det håb er uopfyldt og usynligt, men giver udholdenhed i trængsler.

Nikænum 1700 år

2026-01-12T10:09:50+00:00

Nikæajubilæet giver anledning til en besindelse både på indholdet af den trosbekendelse, som er så central for, hvad kristen tro er, og på det overhovedet at have en bekendelse ved siden af Skriften. I artiklens første del imødegås den opfattelse, at Nikænums bekendelse til Jesu væsensenhed med Faderen er noget nyt eller blot repræsenterer en blandt mange mulige ”kristendomme”. Lige fra Ny Testamente ser vi, hvordan Jesus forstås som ét med Gud, med bl.a. den jødiske visdomstankegang som en af de afgørende nøgler. Det er denne forståelse, der ikke mindst i den østlige del af kirken bærer bekendelsesdannelsen i kirkens første århundreder, og som ved kirkemødet sætter sig igennem i et opgør med en filosofisk, aristotelisk præget betoning af Guds absolutte enhed. Med udgangspunkt i den lutherske tale om bekendelsen som norma normata argumenteres der i den sidste del af artiklen, bl.a. ved hjælp af N.T. Wright og Kevin Vanhoozer, for, at kirkens historie udgør en del af den historiske virkelighed, kristen tro er, med udgangspunkt i udvælgelsen af Abraham og med omdrejningspunkt i Jesus. De skelsættende afgørelser, der kendetegner troens vej op gennem historien, kan derfor aldrig være ligegyldige for kristen tro, selv om disse kun er nedslag af vidnesbyrdet om Jesus og hele tiden må prøves på det.

Skabelsen ifølge Augustin, Luther og jødisk-kristen tradition

2026-01-12T10:09:50+00:00

Hvordan skal vi læse Bibelens skabelsesberetning? I det meste af kirkens historie er den blevet læst som en historisk troværdig beretning om noget, der faktisk skete engang for ikke så længe siden. Gud skabte verden af intet, pludseligt og for relativt nylig. Det betyder også, at Gud skabte en verden, der fra første øjeblik var moden og velfungerende. I den kristne tradition har de fleste desuden sagt, at Gud brugte seks naturlige dage på at skabe. Aurelius Augustin skiller sig ud med den påstand, at Gud skabte alt på ét øjeblik. Gud brugte altså ikke seks dage på det. Artiklen forklarer, hvordan Augustin så forstår de seks dage i 1 Mos 1. Artiklen viser også, at Martin Luther ligesom mange andre har afvist Augustins forklaring som en uacceptabel allegorisering. Sidst i artiklen udfoldes med anvendelse af bl.a. C.S. Lewis Bibelens ’underteologi’; dvs. Bibelens forståelse af dens egne undere, inklusive skabelsen.

En kristen tolkning af Bjergprædikenen

2026-01-12T10:09:50+00:00

Artiklen behandler de seks antiteser i Bjergprædikenen og illustrerer derigennem grundlæggende forskelle i kristendom, jødedom og islam. Selvom det er tre bogreligioner, som refererer til de samme personer i GT, er der fundamentale forskelle, som kommer frem ved en nøjere analyse af Bjergprædikenen og særligt antiteserne. Jøden Jacob Neusners og muslimen Aminah Tønnsens tænkning inddrages og derigennem bliver forskellene tydelige. Undervejs i analyserne viser de afgørende brudflader sig mellem farisæerne og Jesus. Tillige bliver det klart, at Jesus i antiteserne ikke gør op med Moseloven, men med en anden størrelse, som er nævnt hos Mattheus, nemlig “de gamles overlevering”. Analysen peger i retning af, at Muhammed modtog mundtlig overlevering fra jøder og nestorianske kristne. Koranen forudsætter stof fra GT og NT, men bringer ingen citater. Muhammed fordrejer det bibelske stof. Den kritik, som Jesus rettede imod “de gamles overlevering”, kan derfor også rettes imod Muhammed, Koranen og al efterfølgende muslimsk tænkning.

Afgørende for jødisk og muslimsk tænkning er, at begge afviser, at Jesus af Nazareth er Guds Søn. Det undersøgte materiale viser, at jødedom og islam har en række fælles problemstillinger, om end løsningerne er forskellige. Det, som Jesus med autoritet gør gældende i antiteserne i Bjergprædikenen, har gyldighed i mødet med både jødisk og muslimsk tænkning.

Kirkelig censur eller tekstnær kristendom?

2026-01-12T10:09:50+00:00

Artiklen er et kritisk review af Kjeld Renato Lings’ Kirkelig Censur? Kærlighed, køn og seksualitet i Bibelen (2024). Lings’ hovedtese er, at bibeloversættelser systematisk har skjult eller forvansket centrale hebraiske og græske udtryk vedrørende kærlighed, køn og seksualitet, og at kirkelig tradition dermed har præget forståelsen mere end selve grundteksterne. Bogen præsenterer tekstnære genlæsninger, hvor Lings især udfordrer de gængse oversættelser af nøgleudtryk som yādaʕ (“kende”), dāvaq (“holde sig til”) og bāśār eḥād (“ét kød”), samt argumenterer for, at flere bibeltekster vidner om homoerotiske relationer og en stigende inklusion af kønsdiversitet. Reviewet konkluderer imidlertid, at Lings’ argumentation hviler på to usikre søjler: en sproglig analyse, der bl.a. ignorerer eufemistiske brugsmønstre i hebraisk og aramaisk, og en hermeneutik, der løsriver normative tekster fra deres skabelsesteologiske kontekst. Artiklen viser, at Lings’ fremstilling ofte overser både filologiske data, bibelsk kontekst og interne bibelske fortolkningsprincipper, hvilket samlet set underminerer hans konklusion om en “censureret” bibelsk seksualetik.

Bibelsyn og autoritet

2026-01-12T10:09:50+00:00

Artiklen tager til genmæle mod Børge Haahr Andersens (BHA) grundlæggende kritikpunkter i hans anmeldelse af bogen Sjælesorg i bevægelse fra 2021. BHA’s kritik går særligt på sjælesorgsbogens forfatteres for liberale teologi og bibelsyn. Artiklens forfatter, som er én af sjælesorgsbogens to redaktører, forsøger da i tre hoveddele at tage livtag med BHA’s kritikpunkter. 1. En uddybning af hvorfor DBI’s bibelsyn er både teologisk uholdbart og også problematisk i mødet med en ligefrem læsning af Bibelen. 2. Udfordringer ved BHA’s bibelsyn og sjælesorg på et hospital i dag. 3. Fire forfattere præsenteres som søger at balancere i feltet mellem antropologi, teologi og sjælesorg.

Replik til Thomas Gudbergsen

2026-01-12T10:09:50+00:00

Artiklen er et kort svar til Thomas Gudbergsens artikel i eMissio 2025. Der argumenteres for, at Bibelen har autoritet i sjælesorgen i modsætning til en grundholdning, hvor man selv kan vælge og fravælge, hvad man finder relevant i bibelteksterne.

Teologi og konsekvens

2026-01-12T10:09:50+00:00

Missionen midt iblandt os

2026-01-12T10:09:50+00:00

The Disintegrating Conscience and the Decline of Modernity

2026-01-12T10:09:50+00:00

Luther’s Understanding of Christ in Relation to His Doctrine of the Lord’s Supper

2026-01-12T10:09:50+00:00

Masteroppgave Ekklesiologi og soteriologi hos Ludvig Hope

2026-01-12T10:09:50+00:00

Carl Moes ligtale på Harboøre i 1893

2026-01-12T10:09:50+00:00

At tro som koncept i Johannesevangeliet: En semantisk undersøgelse af trosverberne i Joh 15,1-17 og Joh 17,20-26

2026-01-13T11:43:17+00:00

Æresræs i Korinth: Et perspektiv på konflikten i 1 Kor 1-4

2026-01-12T10:09:50+00:00

Tekstens slave: Filemonbrevet som oversættelsesvidenskabelig case

2026-01-12T10:09:50+00:00